Babysalmesang

Babysalmesang er for babyer fra 0-12 måneder ledsaget af en forælder.

Vi synger, bevæger os og får sammen en rolig stund i det smukke kirkerum. Alle kan være med, uanset hvilken stemme man har.  

Til babysalmesang stimuleres sansemotorikken samtidig med at følelsesmæssige, sociale og sproglige færdigheder udvikles.

Genkendelighed og forventning er en kilde til stor glæde for de små, så vi synger de samme sange mange gange. Som forælder får du inspiration til et repertoire, som også kan bruges derhjemme i alle mulige lege- og hyggestunder

Den ro og det nærvær der kan skabes gennem sang og musik, er en helt særlig oplevelse som er til gavn for både babyer og deres forældre.

 

Hans Tausens Kirke

 

Babysalmesang i Hans Tausens Kirke ligger mandag formiddag kl. 9, 10 eller 11 og varer 45 minutter.  Man tilmelder sig et forløb á 8 gange.

Der er op til tre aldersinddelte hold. En uge inden holdstart sender underviseren mail ud om, hvilket hold I er på. Det er muligt at hoppe på i midten af et forløb, hvis der er plads.

Pris: 300 kr. for hele forløbet.

 

Igangværende hold slutter den 18. marts 2024.

Tilmeld jer babysalmesang i Hans Tausens Kirke januar - marts her.

Næste forløb starter den  8. april 2024 og slutter den 3. juni 2024 (ingen undervisning i pinsen den. 20. maj).

Tilmeld jer babysalmesang i Hans Tausens Kirke april -  juni her.

 

Du får besked på mail med bekræftelse om, at I er tilmeldt babysalmesang, og du betaler på MobilePay første gang, du er her.

I slutningen af forløbet afholdes en familiegudstjeneste, hvor hele familien inviteres til at opleve babysalmesang.

Underviser er Anne Sophie Hjort Ullner.

 

Kirken i Ørestad

Ny sæson begynder fredag den 5. april 2024 og slutter fredag den 21.  juni 2024. Der oprettes to hold, fredag kl. 10 og kl. 11.

Babysalmesang er en hyggelig musikalsk stund sammen med dit barn og en dejlig måde at møde andre børn. Du behøver ikke at synge eller være god til at synge, for dit barn vil nemlig synes, at din stemme er den bedste i verden.

Babysalmesang er for børn fra 3-10 måneder og deres forældre eller bedsteforældre. Der bliver leget med bl.a. rasleæg, "faldskærm" og tørklæder, som stimulerer barnets hørelse, syn, kropsbevidsthed og fornemmelse for rytme og forskellige lyde.

Underviser er Louise Preisler, og undervisningen foregår på Robert Jacobsens Vej 72B.

Første hold kl. 10.00-10.45, andet hold kl. 11.00-11.45.

Pris: 300 kr. for hele forløbet - betales via MobilePay første gang, der er babysalmesang.

Tilmeld jer babysalmesang i Kirken i Ørestad april - juni kl. 10.00 her

Tilmeld jer babysalmesang i Kirken i Ørestad april - juni kl. 11.00 her